Hvad koster en varmepumpe?
Spar penge med et skift til varmepumpe
Hvis din helårsbolig, dit sommerhus eller anden ejendom er opvarmet med elvarme eller med et gas-, olie- eller pillefyr, så bør du måske overveje, om du skal skifte til en varmepumpe. Det er en rigtig sund overvejelse. For opvarmning med en varmepumpe er nemlig både en hel del mere miljøvenligt og meget mere venligt for din økonomi end din nuværende opvarmningsmetode. Der er mange penge at spare ved at skifte til en varmepumpe.
Der er naturligvis forskel på, hvilken slags varmepumpe du vælger i forhold til, hvad den koster, og hvor meget du kan spare på den. Hvis du vil have et hurtigt overblik, kan du prøve vores varmeberegner HER. Med dette værktøj kan du få et overslag over, hvor meget du vil kunne spare på din varmeregning ved at skifte dit fyr ud med en varmepumpe. Hvis du vil have et mere præcist beløb inkl. montering, så kontakt en af vores forhandlere, der vil give dig gode råd og vejledning samt et uforpligtende tilbud på den den varmepumpeløsning, der passer til dine ønsker og dit behov. Du finder en oversigt over vores forhandlere HER.
Du kan også følge med nedenfor, hvor vi vil forsøge at gøre det klarere, hvad en varmepumpe koster, og hvad du kan spare ved at få den installeret.
Hvad er prisen på en varmepumpe?
Når du skal undersøge prisen på en varmepumpe, er det vigtigt, at du overvejer, hvilken slags varmepumpe, du ønsker og har brug for. Vi sælger luft til luft og luft til vand varmepumper samt jordvarme. Denne tekst handler om luft til luft og luft til vand varmepumper.
En luft til luft varmepumpes pris afhænger af flere forskellige ting, men ofte ligger de på ca. 14.000 – 25.000 kr. afhængig af kvaliteten på varmepumpen og installationens kompleksitet. Prisen er inklusiv moms, levering og montering. Det er en engangsudgift, der hurtigt tjener sig ind igen.
En luft til vand varmepumpes pris afhænger af flere forskellige faktorer. De er væsentligt dyrere end en luft til luft varmepumpe, og ligger typisk i et prisniveau på ca. 90.000 – 150.000 kr., hvilket selvfølgelig stadig er inklusiv moms, og levering og montering. Den større pris skyldes blandt andet alle de ekstra funktioner en luft til vand varmepumpe har – f.eks. kan den opvarme dit brugsvand. Det er en større udgift, men også her er der penge at spare på sigt. Du kan derfor med rette tænke på det mere som en investering i fremtiden.
Du får herunder en kort gennemgang af de to typer varmepumper. Hvis du vil vide mere i dybden om dem, kan du finde meget mere information HER.
Luft til luft varmepumpe
Luft til luft varmepumpen fungerer meget kort fortalt ved, at den trækker varmen ud af luften udenfor og bruger den til at varme luften op indenfor.
Fordi varmen i luften altid er til stede, også når det fryser om vinteren, er der tale om, at varmepumpen benytter sig af vedvarende energi. Sammenholdt med, at den kun bruger en meget lille mængde strøm, er det faktisk rigtig godt for miljøet. Når luft til luft varmepumpen bruger 1 kWh strøm, laver den ca. 4 kWh varme. Det vil altså sige, at de 3 kWh varme som sagt reelt set er gratis varme til dig.
Når luft til luft varmepumpen kun benytter en lille smule strøm til opvarmning af dit hjem ved hjælp af vedvarende energi, er der naturligvis tale om en fornuftig opvarmningsform, der benytter el som energikilde. Det er hovedårsagen til at mange skifter de fossile brændstoffer ud med en varmepumpe.
Den energieffektive luft til luft varmepumpe er også god for din økonomi. For i og med, at den kun bruger en brøkdel af den energi, du plejer at bruge på opvarmning, vil den komme til at spare dig for mange penge på din varmeregning. Faktisk laver en luft til luft varmepumpe meget billig varme til dig. Når du sender 1 kWh strøm igennem den, kommer der i gennemsnit 4 kWh varme ud i din stue. Det vil i princippet sige, at du får 3 kWh varme uden at betale for det.
Nu vil du måske argumentere, at den ekstra varme jo ikke er helt gratis, for du har jo betalt for luft til luft varmepumpen. Og det har du jo for så vidt ret i. Men heldigvis er luft til luft varmepumpen forholdsvis billig både i indkøb og i installation, så den er ret hurtigt tjent ind, hvis du tager det lave strømforbrug i betragtning.
Det kræver naturligvis, at du husker at have det samme varmeforbrug, som du har opgivet til vores installatør, da I talte om det. Mange ryger i den fælde, at de skruer højere op for varmen, end de gjorde før, eller at de udvider opvarmningssæsonen til at vare længere på begge sider af den kolde årstid. Og så ryger lidt af besparelsen muligvis.
Husk også at medtage i dine beregninger, hvis du har planer om at bruge din luft til luft varmepumpe til aircondition om sommeren. Det vil jo være et yderligere strømforbrug, medmindre den afløser en allerede eksisterende køleenhed.
Når du køber din luft til luft varmepumpe, skal du huske at se dig godt for og undersøge, om din varmepumpes pris er inklusive installation og eftersyn. Det er lovpligtigt i Danmark, at en luft til luft varmepumpe bliver sat op af en KMO godkendt installatør, da der er kølemiddel i. Det er også lovpligtigt, at den bliver efterset en gang om året af en godkendt installatør (afhængig af mængden af kølemiddel).
Luft til vand varmepumpe
Hvis du overvejer at anskaffe dig en luft til vand varmepumpe, så skal du læse med her.
En luft til vand varmepumpe er et større system end en luft til luft varmepumpe. Det vil sige, at den skal ind og have fat i dit vandsystem i huset. Altså det vand, der løber i din gulvvarme, dine radiatorer og i dine vandhaner. Derfor er det absolut en fordel for dig, hvis dit hus er udstyret med et vandbåren varmesystem i forvejen. Alternativet er, at du skal have det installeret, inden du kan gøre brug af en luft til vand varmepumpe.
Det kan også være, at du skal til at bygge nyt, og så kan det virkelig godt betale sig at indtænke luft til vand varmepumpen i husets varmesystem fra begyndelsen. Her vil det give rigtig god mening, hvis I allerede når tegningerne til huset bliver lavet, overvejer hvor jeres udedel til varmepumpen skal stå. Den står nemlig bedst et sted i solen, hvor den bliver varmet godt op af solens stråler, og hvor det hurtigt vil blive frostfri om vinteren. Samtidig skal I indtænke, lydfaktoren på udedelen. Den kan have en lyd, der er ca. lige så høj som en moderne opvaskemaskine. Derfor skal man tænke sig om, når man placerer den, så den ikke står lige uden for ens soveværelsesvinduer eller måske ud for naboens vinduer. Da der er regler for, hvad lydniveauet må være i skel til naboen, bør du søge vejledning hos din installatør om placeringen af varmepumpens udedel. Den kan også med fordel stilles et sted, hvor der er læ for vinden, så den ikke bliver fyldt med blade og lignende. Derfor vil det som sagt være smart at indtænke den i det nye hus allerede, mens tegningerne bliver lavet. På den måde kan I også skjule den i bygningen, hvis I ikke har lyst til at se på den til hverdag.
Dét, luft til vand varmepumpen kan, er, at den fuldt og helt kan erstatte varmen fra et olie-, gas- eller pillefyr eller el-opvarmning. Luft til vand varmepumpen bliver forbundet til dit allerede eksisterende varmesystem i dit hus, og så overtager den tjansen med at holde dit badevand og dine rum varme. Den pris, du betaler for varmepumpen og installationen vil typisk blive opvejet af de penge, du kan spare i driften på sigt.
Luft til vand varmepumpen fungerer i princippet på samme måde som luft til luft varmepumpen. Men i stedet for, at det er luft, der bliver varmet op, er det vandet i din varmtvandsbeholder, der bliver opvarmet. En væsentlig forskel fra fyret til varmepumpen er, at man har et ønske om, at fremløbstemperaturen er lavere ved en luft til vand varmepumpe end ved et oliefyr. Jo lavere fremløbstemperatur, der er på en varmepumpe, desto højere bliver virkningsgraden.
Det har den konsekvens, at du skal overveje, om dine radiatorer skal være større, end de er nu, for at vandet kan have mere tid til at afgive sin varme. Ved gulvvarme har det ingen konsekvenser, for der er fremløbstemperaturen i forvejen lav. Det kan du tale med vores installatør om. Han vil kunne vejlede dig i den rigtige retning.
Du skal også huske at undersøge, hvordan dit hus generelt er isoleret. For hvis det ikke er godt nok isoleret, vil det om alle omstændigheder nok betale sig at efterisolere huset, så du ikke fyrer for gråspurvene. Derfor kan det være, at du bør få efterisoleret dit hus, inden du anskaffer dig en luft til vand varmepumpe. Du kan lave en lille sammenligning, for at få en ide om isoleringsgraden af dit hus, hvis du ikke kender den.
Man går ud fra, at en almindelig fritstående bolig på 130 kvm gennemsnitlig bruger ca. 14.000 kWh, ca. 1.950 liter olie eller ca. 1.770 m3 gas om året. Hvis dit forbrug ligger væsentligt over dette, er dit hus ikke godt nok isoleret. Du bør derfor overveje at gøre noget ved dette før du får dimensioneret din varmepumpe, da det er vigtigt, at varmepumpen er dimensioneret så den passer nøjagtigt til husets varmebehov.
En luft til vand varmepumpe er en hel del dyrere end en luft til luft varmepumpe, men billigere end at få anlagt jordvarme. Uanset om du vælger en luft til luft varmepumpe, en luft til vand varmepumpe eller jordvarme, får du på sigt nogle gode besparelser på din varmeregning. Afhængig af hvad du ender med at give for dit luft til vand varmepumpe anlæg, kan du regne med at have tjent det ind i løbet af ganske få år. Økonomien og tilbagebetalingstiden afhænger naturligvis af, hvilken opvarmningsform, du skifter fra.
Hvor meget kan du spare ved at vælge en varmepumpe?
Men hvor meget er det så, jeg kan spare, tænker du nok. Det vil vi forsøge at forklare dig her.
Du kan komme til at spare penge på flere forskellige måder ved at installere en varmepumpe. For det første er der den helt åbenlyse årsag, at du kommer til at bruge mindre energi, hvad enten du har en luft til luft varmepumpe eller en luft til vand varmepumpe. Det vil du, fordi varmepumpen er sådan indrettet, at den skaber mere varme, end den energi, den bruger.
Så når du sender 1 kWh ind i din varmepumpe, får du 3 – 5 kWh ud i form af varme. Det vil sige, at med varmepumpens virkningsgrad får du ekstra meget ud af den energi, som varmepumpen bruger. Hvis du skulle have brugt energi til at varme op på samme måde, som før du fik en varmepumpe, ville du altså skulle have brugt 3 – 5 gange mere energi for at få den samme effekt. Varmepumpens virkningsgrad ses på de tekniske datablade som COP, hvilket betyder Coefficient of Performance eller som SCOP, der betyder Seasonal Coefficient of Performance og er virkningsgraden over en hel fyringssæson.
Hvis man sammenligner med et oliefyr, vil du i gennemsnit kunne komme til at spare helt op til 70% på din varmeregning på den måde.
Et andet sted, hvor varmepumpen også kan gøre god gavn, er ved luftkvaliteten i de hjem, hvor der sidder en luft til luft varmepumpe. Den sørger nemlig for at luften cirkulerer, så der altid er ren luft i rummet, da de indbyggede filtre sørger for, at luften er fri for støv og pollen. Det er godt for astmatikere og allergikere. Når du overvejer at investere i en varmepumpe, så tag alle fordelene, der er ved at skifte til en varmepumpe med i overvejelserne. Det er desuden også muligt at få tilskud. Læs mere om tilskud til varmepumper HER.
Beregn hvor meget du kan spare ved at vælge en varmepumpe
Hvis du vil have en ide om, hvor meget du kan komme til at spare ved at installere en varmepumpe, så kig ind på vores VARMEBEREGNER, hvor du, med få klik, kan få et overslag over, hvor meget du kan spare på din varmeregning om året. Husk på, at det er et overslag, og at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på den pris på varmepumpen, vores installatører kan give dig.
Derfor er det vigtig, at du tager kontakt til en af vores forhandlere, hvis du overvejer at investere i en varmepumpe. Hos vores dygtige forhandlere får du gode råd og vejledning til, hvilken varmepumpe, der er den bedste varmeløsning for din bolig i forhold til dit behov og dine ønsker samt en præcis pris på varmepumpen inkl. montering. Du finder en af vores forhandlere i dit område HER.
Nogle af de ting, man skal tage højde for, når man regner prisen ud på den varmepumpe, man skal have, er blandt andet størrelsen på varmepumpen. Og det er ikke bare sådan lige at afgøre det. Derfor er det vigtigt, at du tager fat i en af vores forhandlere for at få vejledning til den rigtige størrelse på varmepumpen.
Hvis du alligevel vil prøve at regne lidt på tallene, skal du vide, hvor stort dit hus er, eller hvor mange kvadratmeter af det, du skal have opvarmet med varmepumpen, hvis den blot er til supplement til dit eksisterende varmesystem. Herefter skal du vide, hvor mange beboere der er i dit hus. Husk at tage højde for det, hvis nogen af dem snart bliver teenagere. Det har det med at tære lidt på vand og varme. Det udligner sig dog ret hurtigt, når ungerne er færdige med at være teenagere.
Du skal naturligvis også tage stilling til, hvilken slags varmepumpe, du skal have. Det kan jo lyde godt med en luft til vand varmepumpe, men hvis du ikke har et vandbåren varmesystem allerede, eller dit hus ikke er godt nok isoleret, så er det ekstra vigtigt at få god rådgivning fra en dygtig installatør.
Husk at alle energiforbedringer også installation af en varmepumpe og efterisolering af dit hus vil hæve salgsprisen på huset.
Hvis du vælger at installere en luft til vand varmepumpe, skal du også regne med en besparelse ved, at du ikke skal købe og skifte fyringsolie og naturgas. Du skal heller ikke bruge tid og penge på at købe træpiller, hvis det er det, du fyrer med. Så her er der også en ganske konkret besparelse i og med, at du ikke skal købe fossil eller biologisk brændsel til dit fyr. Din luft til vand varmepumpe kører udelukkende på strøm og henter energi fra luften. Det er super simpelt.
Hvis du vælger at få installeret en luft til luft varmepumpe, er engangsudgiften knap så høj, som ved en luft til vand varmepumpe. Installationen er lettere at foretage, og pumpen skal ikke have fat i det system, du i forvejen har i dit hus.
Mange installerer luft til luft varmepumper i deres sommerhus for at holde det opvarmet om vinteren på en billig måde, og på den måde slippe for skimmelvækst. Så slipper du også for at skulle skifte inventaret ud, fordi det er blevet muggent, siden du sidst var i sommerhuset. Luft til luft varmepumpen har også den fordel, at den kan bruges som aircondition, og køle sommerhuset ned på de rigtig varme dage.
Det er dog, som du kan se, ikke helt simpelt at regne den eksakte varmepumpe pris på en varmepumpeinstallation ud, og det er heller ikke lige sådan at udregne den besparelse, du kan regne med. Men det kan lade sig gøre, og det er vores forhandlere eksperter i.
Kontakt en af vores forhandlere, hvis du har spørgsmål eller gerne vil have et uforpligtende tilbud. Vores forhandler kan give dig gode råd og vejledning og en god pris på en varmepumpe af høj kvalitet og hjælpe med at forbedre din bolig til fremtiden. Find en af vores forhandlere i dit område HER.